Det var helt forfriskende at være til sølvbryllupsfest i går. Det var mine forældres naboer gennem en del år, der rundede de 25 års ægteskab, og både mine forældre og jeg var inviteret med til festen i forsamlingshuset om aftenen, hvor der først var middag og efterfølgende almindelig hygge og dans.
Det forfriskende var faktisk den levende musik, som blev leveret af to mand. Det var ret traditionelt, at den ene spillede på keyboard, men den anden skiftede mellem flere forskellige musikinstrumenter, alt efter hvad der passede til de forskellige numre.
Og han var dygtig til det hele. Under middagen spillede de to dæmpet musik i den populære genre – både popmelodier og en del melodier fra kendte musicals. Den del af aftenen spillede den alsidige musiker mest på violin, og det passede virkelig godt til taffelmusikken. De to musikere supplerede hinanden flot, så vi gæster under middagen kunne sidde og nyde maden og musikken, men også indbyrdes samtale, for de to dæmpede deres musik så meget, at man helt ubesværet kunne tale sammen. Jeg har ellers tidligere været til nogle fester, hvor det faktisk ikke var muligt at føre en naturlig samtale under middagen, fordi musikken var alt for høj.
Senere på aftenen, da der skulle danses, satte multimusikeren sig over til et lille trommesæt, der var stillet op. Det virkede rigtig fint, for til dans er det rart med en præcis rytme at bevæge sig til. I nogle af numrene viste den alsidige musiker sig faktisk også at være en god sanger. Andre gode sangere er for eksempel Sanne Salomonsen.
