Det var noget af en skuffelse for os i vores halvprofessionelle fodboldklub, der spiller i landets tredje bedste række, da vores lokale dagblad meddelte, at det ikke længere ville stå for fremstillingen af programmerne til vores hjemmekampe. Der var ikke længere økonomi i den ordning, meddelte avisen.
Selv har jeg hidtil troet, at det var en ægte succes for begge parter. Avisen solgte annoncer til kampprogrammerne, og programmerne blev uddelt til alle avisens læsere, hvorved vi fik gjort reklame for vores kampe. Samtidig fik vi det antal programmer, vi havde brug for på stadion, uden at skulle betale noget som helst for det.
Vi drøftede det i klubbens bestyrelse, og jeg påtog mig opgaven med at finde frem til et trykkeri, der kunne klare opgaven for os. Vi var også enige om, at vi ville forsøge at tegne nogle ekstra sponsorater, så vi kunne få dækket udgifterne ind på den måde, at de nye sponsorer kunne reklamere i programmerne. Opgaven med at finde nye sponsorer kunne vi nok klare ved en frivillig indsats fra bestyrelsesmedlemmernes side, så dette stykke salgsarbejde ikke skulle koste os noget.
Vores sekretær udarbejdede en skitse til, hvordan vi kunne forestille os, at programmerne skulle se ud. Han besøgte mig nogle få dage senere med et print af hver enkelt side, så jeg havde noget at vise frem til de trykkerier, jeg skulle forhandle med.
Jeg startede min del af arbejdet med at ringe til en bekendt fra en af de andre klubber i vores række for at høre, hvordan de fik produceret deres kampprogrammer, som jeg kunne huske er ganske flotte. De uddeler til hver hjemmekamp 16 siders hæfter til tilskuerne, og så er programmerne forsynet med numre, så de også fungerer som en lodseddel. Og nogen skal jo sørge for trykning af hæfter, ikke?
Men min bekendt gjorde mig opmærksom på, at man faktisk ikke uddelte programmerne, man sælger dem for sølle fem kroner pr. styk, og det er denne indtægt, der får det hele til at nå sammen økonomisk, så der rent faktisk er et lille overskud på programmerne. Præmierne til lodtrækningen blandt tilskuerne er sponsorgaver fra byens forretninger.
Han fortalte, at de får trykt deres programmer på et trykkeri i København, men han repræsenterer også en sjællandsk klub, mens vi hører hjemme på Fyn, så det vil ikke være aktuelt for os at bruge det samme trykkeri. Ikke engang selv om vi kunne overnatte billigt på et fremragende hotel i København 🙂
Jeg har nu fundet et lokalt trykkeri, der kan påtage sig opgaven, og det ser ud til, at vi kan få økonomien til at hænge sammen uden at skulle tage penge for vores programmer. Det er vi nemlig lidt betænkelige ved, fordi vores tilskuere jo er vant til at få dem gratis.
På den anden side er fem kroner så beskedent et beløb, at langt de fleste tilskuere nok gerne hiver de penge op af lommen, og hvis vi gør det, bliver der råd til at tage imod trykkeriets ide om at trykke nogle billige flyers forud for kampene for at trække flere tilskuere til stadion.
Det er en ide, jeg går ind for, og vi kan få vores ungdomsspillere til at uddele disse flyers, så jeg håber, bestyrelsen er enig med mig.
