For nogen somre siden, var jeg så heldig, at jeg fik lov til at samarbejde med Ildfolket om at skabe deres gruppeportræt. Der var flere enormt interessante aspekter i dette arbejde. Først og fremmest var det spændende at tegne et gruppebillede, der ikke var ”opstillet”. Det var udfordrende at arbejde med de vinkler, der opstår når personerne ikke optræder in face.
Ligeledes var det spændende, at få lov til at lære middelalderens dragter nærmere at kende. Eftersom både farver og materialer er anderledes end nutidens, kræves der en anden tegneteknik – en tegneteknik, der var interessant at udvikle. Også baggrunden var en udfordring. Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg skulle tegne så mange mursten – eller at det kunne være så spændende at tegne mursten – de er jo alle sammen forskellige!
Derudover var det spændende at forsøge at indfange medlemmerne af Ildfolkets forskellige karaktertræk på tegning. Det krævede at jeg så adskillige af deres ildshow, hvilket var en fornøjelse. Det er fashinerende at se, hvad de fire kvinder kan med Ild. Jeg var især vild med akrobatikken, de store fakler (og det faktum at de kunne svinge dem, mens de stod oven på hinanden), de der ildkugler som Den grønne drage svingede med – og så selvfølgeligt flammerne. De er så kæmpe store, og den ene af dem, fik oven i købet ild i håret. Jeg forstår ikke, hvordan de tør!
Der er i hvert tilfælde ingen tvivl om, at jeg skal tegne Ildfolket og/eller dets medlemmer en anden gang. Jeg glæder mig til de udfordringer der ligger i, at tegne dem in action. Om ikke andet vil det være en ny oplevelse at skulle tegne Ild – jeg har en fornemmelse af, at det ikke bliver så nemt – men det er vel bare at komme i gang. Man skal jo lære, så længe man lever.
