De fleste af os på kontoret har virkelig ondt af vores kollega, Mille, som slås med nogle tunge problemer i privatlivet. Mille er en sød og altid imødekommende kollega, og vi opfatter hende alle sammen som hæderligheden i egen høje person.
Derfor er det også overraskende, at hendes datter på 15 år har udviklet sig i en meget uheldig retning. Hun er blevet en af de såkaldte vilde piger, der farter rundt om aftenen og det halve af natten og gør underlige ting. Mille har mange gode egenskaber, men en af dem er nok ikke børneopdragelse, og hun har været alene med sin datter, siden pigen var fire år.
På det seneste er datteren blevet sigtet for røveri og skal snart i retten. Pigen havde sammen med andre piger overfaldet en ganske almindelig pige en aften, og meningen var vist nok, at hun bare skulle forskrækkes. Men under overfaldet havde de taget offerets mobiltelefon og beholdt den, og så er det i juridisk forstand et røveri. Det er en noget grovere forbrydelse end for eksempel insiderhandel kan siges at være.
Mille er sønderknust over situationen, og hun taler meget om, hvad hun eventuelt kan gøre for at få datteren på ret køl igen. Hendes problem er, at datteren slet ikke vil høre på, hvad Mille siger. Hun vender bare ryggen til med en bemærkning om, at hun har sit eget liv at leve.
Mille har kontaktet en velanskreven strafferetsadvokat og bedt ham om at forsvare datteren under retssagen. Hun håber meget på en betinget dom, da det er pigens første forseelse af den art. Advokaten er i øvrigt også specialist i sager om underslæb.
