Vores søn, Svend, har lige siden sin pure ungdom været meget kunstnerisk anlagt, og selv om han såmænd har taget en meget borgerlig uddannelse som bibliotekar, har det hele tiden været malerkunsten, der har haft hans store interesse. Og han er flittig, så han efterhånden har opbygget et ganske stort lager af malerier, som efter vores smag selvfølgelig er stor kunst.
Da han sidste år blev arbejdsløs, besluttede han sig for at forsøge at leve af sin kunst. Han havde på det tidspunkt masser af malerier på sit lager, men han skulle jo finde købere til dem, hvis han skulle kunne leve af det.
Han fik så den ide at rende stort set alle hoteller i København på dørene i forsøget på at afsætte sin kunst. Man kan nok ikke med rette påstå, at han direkte dumpede priserne, men han var i hvert fald villig til at sælge for ganske små priser, for han manglede i høj grad penge.
Jeg kan endnu huske Svends begejstring, da han ringede hjem til os og fortalte, at han nu havde afsat de første fire malerier til et godt og billigt hotel i København, som godt kunne bruge noget nyt til væggene i receptionen. Det gav ham også lidt bedre mulighed for at sælge sig selv, når han andre steder kunne fortælle, at et han allerede havde solgt malerier til et hotel.
Han fortsatte sine besøg på andre hoteller, og efterhånden fik han afsat en hel del og kom på fode økonomisk. I spøg kaldte han sig selv hotelmaleren.
