Det var en kedelig oplysning, jeg fik af min læge efter en konsultation hos ham dagen før. Han ringede og gav mig den besked, at jeg har sukkersyge, og han anbefalede en snarlig ny konsultation og foreslog den kommende onsdag kl. 14, hvor jeg efter samtalen med lægen havde mulighed for at tale med en diætist for at få vejledning om kost og ernæring.
Lige efter samtalen med lægen tænkte jeg tunge tanker, jeg blev sur på mig selv, for jeg ved jo godt, at jeg ikke har passet særligt godt på min krop i flere år. Årene er gået, jeg har passet mit job og min familie, men glemt at tage hensyn til mig selv. Efterhånden som jeg har taget på i vægt, har jeg isoleret mig fra omverdenen og indrømmer, at jeg ikke har spekuleret på, hvad jeg spiser, og desværre heller ikke på at dyrke motion.
Hjemme igen efter besøget hos lægen og en snak med diætisten er jeg meget oplivet i forhold til min fremtid som diabetiker. Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg havde en fornemmelse af at blive betragtet som en taber, fordi jeg er overvægtig, og fordi jeg har undladt at gå til lægen i flere år for at fortælle ham om de symptomer, jeg har haft.
Jeg har nu fået hjælp til at tabe mig, men det bedste er, at jeg har fået vished for, at jeg ikke er en taber. For som diætisten sagde: ”Tabere findes ikke i vores regi.”
