Frederikke var vel ikke mere end 10 år gammel, da hun første gang viste tegn på at være mere end almindeligt interesseret i musik. Vi opdagede det ved en større familiefest med levende musik, som vi var med til, og hvor børnene i familien også var inviteret med. Frederikke sad med store øjne og stirrede på det tre mand store amatørorkester hele aftenen. Det var tydeligt, at hun var meget fascineret af deres forskellige billige musikinstrumenter.
Min kone bemærkede det først, og i aftenens løb var det næsten umuligt at rive hende væk fra kanten af det podie, som orkestret stod på. Vi talte lidt om, at det var overraskende, for ingen af os eller andre tæt på i familien er aktive musikudøvere.
Nu er den begivenhed flere år gammel, og Frederikke er med årene blevet ganske god til at spille på det keyboard, vi gave hende i fødselsdagsgave, da hun fyldte 11 år. I starten var hun selvlært og kunne ikke spille efter noder, så vi tilbød hende at få noget musikundervisning, hvis hun var interesseret.
Det ville hun gerne, og gennem mere end et år gik hun til klaverspil hos en dame her i byen. Det var hun meget begejstret for, fordi hun opdagede, at det var vigtigt at kunne spille efter noder, hvis hun ville videre med sin musik.
Til jul har vi planlagt at give hende et el piano, for hendes gamle keyboard er ved at lyde lidt slidt i tonerne, og det lever ikke længere op til hendes færdigheder.
Hendes næste ønske er vist nok en brugt iPhone…
