Min nabo, Henrik, er en meget driftig mand. For en del år siden arvede han sine forældres lille virksomhed her i Randers. Den havde beskæftiget sig med udskæring af isoleringsplader efter de mål, som kunderne ønskede. Det var vist en lidt hensygnende forretning, så Henrik valgte at standse produktionen og fortsætte med det job, han allerede havde.
Men virksomheden rådede over en stor lagerhal, så Henrik fik den indrettet med en masse små depotrum, som det var hans agt at leje ud til folk, der stod og manglede lagerplads. Dengang kunne han kun betjene sine kunder i aftentimerne, fordi han jo skulle passe sit arbejde. Men det holdt ret hurtigt op, for hans nye virksomhed blev en tordnende succes. Der var tydeligvis rigeligt med kunder, der efterspurgte plads til opmagasinering i Randers.
Da Henrik senere mødte en sød og gæv pige, som han i dag er gift med, blev de enige om at udvide forretningen. Hun passede afdelingen her i Randers, mens Henrik gik i gang med at finde en egnet hal til at opbygge en lignende afdeling i Aalborg. Han havde stukket fingeren i jorden og konstateret, at der ikke var ret mange udbydere af muligheder for opbevaring i Aalborg, så han var overbevist om, at der måtte være et godt marked i den nordjyske hovedstad. Der er også mange tømrere i Aalborg i øvrigt!
Og det fik han ret i. Han startede sin nordjyske afdeling i en nedlagt fabrikshal, men senere måtte han bygge endnu en hal ved siden af for at kunne efterkomme det stigende antal kunders behov.